Programmet distribueres som regel som et selvudpakkende installationsprogram, der hedder SetupGraph-x.y.exe, hvor x.y er versionsnummeret. Eksekver filen og følg instruktionerne for at installere programmet. Følgende filer vil blive installeret i den mappe og de undermapper, som du vælger under installationen:
Fil(er) | Beskrivelse |
---|---|
Graph.exe | Programfilen |
PDFlib.dll | Database til at fremstille PDF-filer. |
Thumbnails.dll | Shell extension til visning af miniaturebilleder af grf-filer i Stifinder. |
Locale\*.mo | Oversættelser af programmet. |
Help\*.chm | Hjælp på forskellige sprog. |
Plugins\*.py | Nogle eksempler på plugins. Brugerdefinerede plugins kan også placeres her. |
Lib\*.py | Databasefiler brugt af plugins. |
Examples\*.grf | Nogle eksempler, der kan åbnes i Graph. |
Installationen opretter en genvej i menuen Start, som kan bruges til at starte programmet. Under installationen vælges det foretrukne sprog. Dette kan senere ændres i dialogboksen Indstillinger.
Hvis en ældre version af programmet er installeret i forvejen, vil du blive foreslået at installere i det samme katalog. Du kan roligt installere oven i den gamle version. Det er ikke nødvendigt at fjerne den gamle installation først, men sørg for at den gamle version af programmet ikke kører, mens der installeres.
Graph kan installeres med parametrene i tabellen nedenfor. Dette er især anvendeligt, hvis du vil automatisere installationen.
Parameter | Beskrivelse |
---|---|
/SILENT | Instruerer installationen til at være stille, dvs. installationsguiden og baggrundsvinduet vises ikke. Det gør vinduet for installationens fremskridt derimod. Alt andet er normalt, så evt. fejlmeddelelser under installationen vises. Hvis det er nødvendigt at genstarte, vises en Genstart nu?-meddelelse. |
/VERYSILENT | Instruerer installationen til at være meget stille. Dette er det samme som stille bortset fra, at vinduet for installationens fremskridt heller ikke vises. Hvis det er nødvendigt at genstarte, sker dette automatisk, uden at brugeren bliver spurgt. |
/NORESTART | Instruerer installationen til ikke at genstarte, selv om det måtte være nødvendigt. |
/LANG=language | Angiver hvilket sprog, der skal anvendes. language angiver sprogets navn på engelsk. Når en gyldig /LANG-parameter er anvendt, vil Vælg sprog-dialogboksen blive tilsidesat. |
/DIR=x:\dirname | Overskriver det standardmappenavn, der vises i guiden Vælg destinationsmappen.. Et fuldgyldigt stinavn skal angives. |
Afinstallation foretages fra Tilføj/Fjern Programmer i Kontrolpanelet. Marker Graph og klik på knappen Tilføj/Fjern. Dette vil fjerne alle spor af programmet. Hvis der er blevet tilføjet filer til installationskataloget efter installationen, vil du blive spurgt, om de skal fjernes. Vær sikker på at programmet ikke kører, mens det afinstalleres.
Graph startes som regel fra genvejen i Menuen
. En grf-fil kan angives som parameter. Graph vil i så fald åbne den angivne fil. Desuden kan parametrene i tabellen nedenfor bruges med Graph fra kommandoprompten.Parameter | Beskrivelse |
---|---|
/SI=file | Bruges til at gemme en åben grf-fil som et billede. Filtypen kan være en hvilken som helst billedformater understøttet af Graph. |
/WIDTH=width | Bruges sammen med /SI til at angive det gemte billedes bredde i pixel. |
/HEIGHT=height | Bruges sammen med /SI til at angive det gemte billedes højde i pixel. |